Solhverv
1997
Jeg afskyr den signede, danske jul
- før, mens og til slut -
dens stank af mammon og præken hul
og slap pullimut,
med traditioner og gaveræs
og jammertoner og flæskefræs.
Men værst af alt er den lede plage
med julekort i decemberdage.
Tillad, jeg hæfter ved ordet ’-kort’!
Dér griber jeg fat.
Det skal da være min julesport,
at fortælle kort, at…
Møn-Tåsinge-Fyn-Svendborg-Strandvej 6,
ombygning-cykeltur-hjemmesex.
Det bedste: Julen og nytåret holder
vi fjernt fra Danmark – på øen Svolder*!
(*…som ingen véd,
hvor ligger!)
(Bror Janus, 1997)