I denne søde Suletid
Beregnet til den røvtriste del af menneskeheden,
som har dårlig samvittighed over at nyde livet.

                                                                          (Mel: Den er fin med kompasset)

Hun var slank som en lilje, hed bare Cecilie, og pigens familie var slank som hun sel’.
Hun smilede venligt og sag’d – lidt omstænd’ligt – at snart ku’ man ligne en fotomodel.
Det var gratis – omtrent – hvis jeg blot blev patient
og betalte de piller, som nok sku’ bli’ sendt.
Så jeg slap en ’tusse’,  som hun, ud’n at blusse,
tog til sig - Og resten var 10 dages vent.

Da pillerne ankom blev jeg lidt mistænksom og læste beskriv’lsen, som krævede lup.
Der stod, det var chiksjack med calcium og snicsnack og så noget andet, som også var fup.
Men jeg åd dem minsæl’, mens jeg tænkte: ”Nuvel,
hun fik slanket din pung – prøv nu også dig sel’!”
Den sidste blev slugt, før  jeg lukked’ min dør 
(og) turen hertil for at  gi’ min appel:

Hvis du går i tanker om alt det, der slanker og ser på din vægt som en fjende, så tænk
på alle de glade og bugnende fade, og supper og sovser – og ta’  så og skænk
et glas vin eller to og gå hen på en kro!
Bestil dig en middag – og tag den med ro!
Gi’ fanden i alle de flade og smalle!
’Det grønne’ skal først være ædt af en ko.

De falske profeter, som præker diæter og hylder salatblade, yoga og tugt,
har de attributter af Babs’er og Nutte’r, der strutter som fristende fuldmodenfrugt?
De er flade som rær, går i top-trendy klæ’r,
irriterer med alt deres ”Hell’re  la’  vær!”
Vi sjove og runde  har smilende munde,
og udspreder glæde som 'Vellystens Hær'

 Se skræd’ren i øjet! Bed ham lægge tøjet… en anelse ud, så det passer igen!.
Spis løs, til du dejser - nyd blot nogle baj’ser - og smil, så alverden kan kende dig, ven!
Alle de, der er gråd-
kvalt af det, de har få’d
De har ikke en døjt af det hele forstå’t!
Når maden går ind, får man glæde i sind
og kan fremkalde smil - selv i menighedsråd.

Mit budskab er: Livet er sandelig givet, fordi ham Vorherre vil se noget smukt.
Vi véd jo, at Eva og Adam de blev a’  hans have smidt ud, da de gnaskede frugt.
Og hvem lokked’ dem vel?
Det gjord’ Fanden minsæl!
Så forsag ham og alle hans gerninger:
Hæld
kun glæde i glasset! Kom sprit i kompasset,
                så viser det vej til et sprudlende væld!