Det var i begyndelsen af 1970'erne, at en lille udsøgt kreds af glade journalister og andre levemænd fandt på at stifte en  selskabelig klub med det fornemme navn
Selskabet til Bevarelse af Hans Kongelige Højhed Arveprinds Frederiks Minde
Bo Bramsen har skrevet en hel bog om ham. På forsiden (> th) ses Arveprindsen (1792-1863)
Oldermand var Simon Spies' PR-chef Povl Møller Taasinge og blandt medlemmerne taltes bl.a. Mogens 'Mugge' Hansen' og Sven Henrik fra  Se og Hør, versemageren Henrik H. Lund, sangerne Ove Verner Hansen og Poul Bundgaard, skuespilleren Jørgen Kiil - og som rosinen i pølseenden min ringhed, der sporenstregs blev udnævnt til 'arveprindselig hofskjald'. Herover er et af skjaldedigtene, som blev afsunget i muntert lag på melodien "Ved Toldboden steg en matros i land".

En ny og glædelig vise om
en sømand, der ikke var bange

Hør, gutter, nu vil jeg fortælle jer om
en skipper, der aldrig var bange.
Han frygted' end ikke den yderste dom.
Af togter, han gjorde så mange.

Hans dåd, den var kendt i hver eneste havn
fra Bangkok og til Harboøre.
Han redded' en prins - og hans skude fik navn
af prinsen! Ja, nu skal I høre:

Det var en forfærdelig stormende nat,
men heldigvis lå de for anker
i Nyhavn, og jeg kan fortælle jer, at
de sad og var skæve som planker.

Da kom der en herre på dinglende ben
og sa' han var 'Ferdnand af Danmark'.
Så gik han i dørken og sov som en sten.
Han ligned' en bonde fra Landmark.

Da øved' vor skipper sin stolteste dåd:
Han kastede prinsen på nakken,
bar ham til palæet og sa': "Her er én,
som skal bæres op i gemakket.!"

Vagtposten stod ret. Det hjalp junte en snus,
så skipper tog prinsen i favnen
og la'  ham i seng med sin kong'lige rus,
og gik så tilbage til havnen.

Da prinsen fik øjne, der knap kunne se,
han skikkede bud for at finde
sin redningsmand, som i en Nyhavnscafé
havd'  fuldt op af  ølkrus og kvinde.

-Kom straks til palæet! sa' budet og lo.
Prins Ferdinand sender sin hilsen!
Han ønsker at se dig så hurtigt du kan!
Vor skipper strøg skummet af pilsen.

Prins Ferdinand sagde til skipper: -Min søn!
du reddede mig fra en balle!
Som tak vil jeg gi' dig den smukkest løn.
Du må dig fra denne dag kalde,

for kongelig hoflev'randør! Og din båd
skal bære - lad  være at grine -
den drage, du tappert fik reddet mig fra:
Dit skib hedder nu "Karoline"

Du har sikkert gættet, hvor navnet er fra?
Selvfølgelig prinsens madamme.
Før aften gik skipperens båd over stag
med kursen sat mod Amsterdamme!

En pose af guld fik han også som tak.
Men det steg ham ikke til ho'det.
Moralen er enkel: Vær hjælpsom og god
- og særlig mod prinser af blodet!

                                          (Hofskjald Bror Janus, 1974)