Fra mit vise-verse-værksted
Jeg sidder her ved skærmen
og taster dagen lang.
Man bli'r
jo nok lidt sær, men
det lykkes gang på gang
at få det til at rime,
om
end på kryds og tværs.
Jeg skriver nemlig både
per prosa og per
vers.
(Bror Janus 27-6-2002)
Miljødigt
Solen er så rød, mor,
og skoven
mørkegrøn.
Vil du være sød, mor,
og sikre, at din søn,
når han vokser
op og selv
får børn og hjem og løn,
kan vise dem en morgensol
og skoven
lysegrøn.
(Erik Haaest, 1955)
×××
Vi diskuterer aldrig politik'
min ven og jeg.
Han mener,
jeg skal holde mig
fra al slags polemik
Dels har jeg ikke skygge af
forstand
på den slags gejl.
Dels er min fejl,
at jeg har tit et andet
syn end han
Vi diskuterer aldrig politik
min brud og jeg.
Hun mener
vist om mig,
jeg er for skrap i min kritik
og mangler
diskussionsdiplomati.
Jeg tier kun.
Jeg ved jo, hun
kan bli' så
edderspændt af raseri.
Vi diskuterer aldrig politik
min hest og jeg.
Den véd om
mig,
jeg holder stramme tøjler. Den er kvik
og stoler på mig, når vi kører
tur
Den véd, at vi
når frem, fordi
min 'hestekur' er politik, der
du'r.
(Bror Janus, 1979)
×××