Fra mit vise-verse-værksted

Jeg sidder her ved skærmen
og taster dagen lang.
Man bli'r jo nok lidt sær, men
det lykkes gang på gang
at få det til at rime,
om end på kryds og tværs.
Jeg skriver nemlig både
per prosa og per vers.
                             (Bror Janus 27-6-2002)

Miljødigt
Solen er så rød, mor,
og skoven mørkegrøn.
Vil du være sød, mor,
og sikre, at din søn,
når han vokser op og selv
får børn og hjem og løn,
kan vise dem en morgensol
og skoven lysegrøn.
            (Erik Haaest, 1955)

×××

Vi diskuterer aldrig politik'
min ven og jeg.
Han mener, jeg skal holde mig
fra al slags polemik
Dels har jeg ikke skygge af forstand
på den slags gejl.
Dels er min fejl,
at jeg har tit et andet syn end han

Vi diskuterer aldrig politik
min brud og jeg.
Hun mener vist om mig,
jeg er for skrap i min kritik
og mangler diskussionsdiplomati.
Jeg tier kun.
Jeg ved jo, hun
kan bli' så edderspændt af raseri.

Vi diskuterer aldrig politik
min hest og jeg.
Den véd om mig,
jeg holder stramme tøjler. Den er kvik
og stoler på mig, når vi kører tur
Den véd, at vi
når frem, fordi
min 'hestekur' er politik, der du'r.
                          (Bror Janus, 1979)

×××