Da vi 1984-89 boede i Madum ved Vedersø i Vestjylland og havde sat gang i 
lysværkstedet "Kertehuset", udgav jeg en lille bog "Blomsten af Danmark".  
I bogen fandtes bl.a. små digte om lysedypning, lysetanker  og 
lysekunst - forfattet af "Bror Janus": Her er et af dem.

Hvad er egentlig kunst - og hvad ikke?

Det tog mange år, før hun selv erkendte,
at hendes arbejde er kunst

Kunst er det, man ikke kan, for kan man det er det ingen kunst! - sa’ Storm P.
Flora Danica er kunst for mig, men ikke for Gurli - for hun kan.

Der skal to til god kunst: Én til at lave den, én til sælge! si’r jeg.
Gurli og jeg laver god kunst, for vi er to: Hun gør dem. Jeg sælger en gros.

Kunstinteressen er stor blandt folk, for det lille værksted er fyldt med øjne,
der både vil se, hvod’n hun laver alt det med blomster og farver - og købe.

Fra tidlig morgen til sen aften arbejder hun i sit værksted med lys og lygter.
Døren er åben altid, når hun arbejder og folk får et ‘Velkommen’ og et smil til goddag.

Når hun slukker ned, og vi ta’r lidt fri i privaten efter en lang dags knoklen.
Og vi får kaffe - og tæller den dags omsætning, si’r hun tit: "Gad vidst

om alle de mennesker har fattet,hvad det egentlig er, de har købt, mon?
Tretusinde gange om dagen dypper jeg min sjæl i gloende varm paraffin.

Trehundrede gange om dagen ser jeg dem vende mit kunstværk i hånden og prøve
at finde noget, de kan kritisere og sige ‘Her er en fejl, så den er vel lidt billigere?’

Jeg fatter ganske, hvorfor Picasso og Michelangelo ikke tålte, der kom folk
ind i atelieret, hvori de skabte de store værker, vi stadig kender!" siger hun.

Jeg er den olje, der dæmper bølger
og siger stille: "Kunst er at kunne
få værket skabt - og få solgt det, kære!
I vor tid er det en kunst at skaffe til terminen!"

                                                               (Bror Janus, 1985)

Det var det sidste af de 'Lyse digte' - Gå til Forsiden