Hvad var det dog der
skete ved frokosttid på Halevej,
da gæsterne fik set det
den sidste dag i maj ?
Hvad så de på et dækket bord,
just hentet fra den sorte jord?
En sjælden ting af stof
el-
ler var det en kartoffel
så blå som Risting Nor?
Det var såmænd det
sidste: En kongeblå kartoffel, der
- hvad de blot ikke
vidste - ka’ gro et sted som her.
Folk rejser til
Langtbortistan,
Spangkuk og
Umba-Bumba-land!
Men det, de ej kan
glemme,
det findes så herhjemme
på skønne Langeland
Vi sender den i sikker
forvisning om, at den vil gro.
Snart står den så og
nikker med blålig blomst ved Ho.
Og når dens farve og
dens smag
skal nydes på en
sommerdag,
til snapsene og pilsen,
så send en venlig hilsen
(Ovenstående
bør afsyngeshøjt, men følsomt
hver gang, man nyder
de royale kartofler, som beskedent nok blot hedder ’Liselotte’)
Bror Janus (31.
maj 2000)
(Vi
dyrker i vor have en blå kartoffel: Planten er blå, blomsterne er blå – og
kartoflerne er blå. Vi fik den som indflytningsgave 1998 af Johan på Delbakkegården
i Ristinge, og vi gemmer læggekartoflerne fra år til år. Det har en meget
morsom virkning, når gæsterne får dem serveret som kogte kartofler eller
endnu bedre som kold kartoffelsalat. Først ser de ud som om de ikke har opdaget
noget (de tror, der er noget galt med retten). Når vi så har grint af, beder
de altid om at få sendt læggekartofler og prøve selv i egen have. Som Kaj
Munks anemone er vor blå kartoffel bl.a. kommet til Blåvandshuk)