Vejstrup Ungdomsskoles
   Elevmøde 1999

Det er en dejlig dag. Vi kommer langvejs fra.
Vi tropper bare op. Humøret er i top.
Vi kommer for at kikke
og si’: ”Jam’n er det ikke
Anna eller Aage eller Lis?”
   
Det’ hammer-hammerfedt –  Vi ses jo alt for lidt;
    men som et trylleslag, så mødes vi i dag.
    Vi griner og vi fjanter, skønt vi er gamle tanter,
    bedstefædre, onkler eller hva’'

Hvor var jeg spændt, min ven, på at sku’ ses igen!
Men nu er det i dag – så lad os slappe a’!
Vi griner ”Ka’ du huske,
som lærerne ku’ luske
rundt og høre, om vi laved’ sjov?”
   
Det’ hammer-hammerfedt – skønt jakken strammer lidt
    og no’n i vores flok må støtte sig til stok.
    Vi finder vore briller, og når musikken spiller,
    dæmpes Oticon og Danavox !

Ti-tyve-tredve år er pludselig som i går.
Hvodn gik det så for dig? Sådn gik det så for mig!
Vi lytter til en tale,
du kvidrer som en svale.
Ingenting er surt på sådden dag?
    Det’ hammer-hammerfedt – jeg krammer dig om lidt.
    Vi synger højt i kor omkring det lange bord.
    Vi gamle pig’r og drenge kan leve meget længe
    på de glade minder fra i dag!

 Kun refræn:
   Vi har det hammerfedt. Nu foreslår jeg et
    højt gjaldende hurra for denne skønne dag:
    Lad skinne alle sole på Vejstrup Ungdomsskole,
    til vi mødes næste år i maj!

                                                                   Bror Janus, 1999
                                                 (hvor jeg ikke var jubilar, men bestyrelsesmedlem)