Fra et par gamle, retoriske spassere

Derhjemme går vi meget op i sproget
og kræver, vore børn skal lære noget.
Blandt andet: Tale klart og  pænt og tydligt,
opføre sig, hvad man kan kalde "nyd’ligt".

Så vi blev overrasket, da vor yngste datter
forleden telefonisk, uden latter,
omtalte mor og far – ved Gud, det passer –
som et par ’gamle retorikke spasser’!

Jeg spø’r: "Er det mon den slags udtryk mundtlig,
de lærer her? - Det ligned'  ikke Grundtvig!
De ord var hverken Kingo eller Kold,
men minded' mer' om røversprog fra Rold!"

Vi ened’s om at sige til hinanden:
”Der røg vel blot en finke mer'  af  panden!”
Den ændrer ikke vores faste tro,
at Vejstrup, den er Fa’me stadig go’!

                                        (Oplæst ved forældrekomsammen på Vejstrup Ungdomssskole, oktober 2001, da Ida gik i 9.klasse)