Ung og glad som en plag var jeg selv engang;.
uforknyt jeg en dag ud i livet sprang.
Nu skal du, kære Mads, gøre ligeså.
Verden
er for de få,
der tør springe på.
Mads! Træd kun dristigt. Vær aldrig forknyt!
Lær af de andre! Men gør noget nyt!
Hør ikke efter, når folk si’r ’Pas på!’
Hvem er foran, som bag andre vil gå?
Der er folk nok, som si’r ”Lad du helre vær’!”
Det er dem, der er dømt: ’Livstidsfunktionær’.
De har læst, set og lært, alt hvad andre gør.
Men så stopper de dér. Vis dem, at DU
tør!
Træd hel’re fejl, end få slet ikke trådt!
Mød verdens modgang med ren uppercut!
Bøj ikke nakken for bagstræberi!
Hvis man
vil frem, må man løbe forbi!
Livet er, kære Mads, fuldt af skæg og sjov,
hvis man blot åbner sig - og gi’r livet lov!
Verden er ikke mer’, hvad den var engang.
Heldigvis! Ellers var den dig alt for trang
Fremad! Vis vejen! For hoben er sløv.
Livet er ikke at kun tygge drøv.
Tanker skal blomstre og spredes som frø.
Afskårne
blomster er dømt til at dø!
Nu går du, kære Mads, ud på livets vej.
Løft dit blik! Vis du kan! Livet venter dig.
Livet er som
’n kloak. Ren økologi,
Hvad man får
ud, beror på,
hvad man kom i.
Verden står åben. Vær altid parat!
Udfordring må ikke slå dig spagat!
Grib øjeblikket, vær rådsnar og kvik.
Chancer
er væk på et split-øjeblik!
Kære
Mads! Vi der blot kender
lidt til dig,
har
en fast tro: At du her
er rigtig sej.
At
du vil gå i front
for den store flok;
hjælpe
den, der er svag. Men er det nu nok?
Det kræver mod at gå
foran! Men vid,
verden har brug for
idéer og flid.
Tag vore ønsker om
fremgang og held!
Husk: Alting afhænger helt af dig selv!