OBS: Når det er en sang fra mig selv til en anden, ændrer jeg ikke på navnene her på hjemmesiden

Til en visevens 60-årsdag

                                                                                       (Mel: Jeg er Hansen, jeg har bøhmand på)

 Kære Børge! Når man fylder 60,
bør man være glad og godt tilfreds!
Nikke – tro, at det er venligt ment,
- osse når de si’r: Alt er for sent!

Det’r  for sent at få en ny idé.
Det’r  for sent at lære EDB.
Det’r  for sent at ha’ en stor vision
- hvert fald én, som intresserer no’n

Det’r for sent at blive ingeniør.
Det med hørelsen var bedre før.
Det’r for sent at lære violin,
hvis man ikke ska’  bli’  helt til grin

Det’r for sent at gå i smarty-tøj
Det’r for sent at spille på ’old boy’
Det’r for sent at ta’ et kørekort,
- det skal snart allig’vel lægges bort.

Det’r for sent med dit og navnlig dat.
Det’r for sent at finde sig en skat!
Det’r for sent at huske, hvis er hvems!
Man kan bare vente på 90.

Det’r for sent at jamre sig en skid!
Hvem vil her i vor moderne tid
regne folk på 60? Vorherbevars!
Man er mellem oldsag og asparg’s.

 Skønt man ser sig selv som ganske køn,
mumler de diskret om ’efterløn’;
at det er for sent at starte nyt.
Verden mener klart, at man er ’yt’.

…Men fortvivl ej, Børge! Sig kun ’Skål!’
Lyt så, hvad den langelandsk old-
sag på 68 vil sige dig
om, hvad otte år de lærte mig:

Det med ’tredje alder’ lyder smukt,
- de to første har man altså brugt -
Unge glemmer, at vi andre ve’:
Der er fire aldre – ikke tre.

Derfor si’r jeg: De er fuld af ’løwn’
Det er tværtom tid at lette røv’n!
Det er tid’n at sætte farten op,
når man ikke hæmmes af et job.

Det er tid’n at fjerne skiltet ’Stop!’
Det er tid’n at at løfte blikket op.
Væk med andres du’r-for-gammel-sang!
Væk med tanken om ’Der var engang’

Nu’r det tid at sætte nye mål.
Løfte blikket. Le ad verdens skrål.
Tid’n at slå reservetanken til.
Den er fyldt - hvis man da bare VIL!

Det er nu, man gi’r den en spand kul!
Tid’n at ramme kuglerne i hul.
Tid at løfte stemmen til en sang!
Det er tid at nyde livets gang!

Der er tid til visevennesang!
Livets vej er nemlig stadig lang.
Kære Børge! Når man fylder 60,
skal man ALDRIG stille sig tilfreds!

Til lykke fra Bror Janus