IDA's DÅB
 Søndag 5.september 1999
                                      (Melodi: Det var en lørdag aften)

 Det var en søndag aften i Søndre Langeland
at Thorkild - Humblepræsten - fik  travlt som bare Fa’n.
Han skulle ikke bare holde søndagspræken, men
minsandten også barnedåb – helt ud’n for tjenesten.  

For Ida ville døbes, og det sku’ være nu!
Hvis altså Humblepræsten såd’n sporenstregs ku’  ku’.
- En barnedåb bør holdes, mente hun, mens man er barn!
Og mo’ren sagde JA – og ingen spurgte faktisk far’n.

Hun stod op søndag morgen og uglede sit hår,
(Den slags er nu på mode. Akja, som tiden går)
så ordned’ hun sit værelse, så det blev ryddeligt.
- Så vidste vi, hun mente det alvorligt tydeligt.

Hun kikkede på klokken hvert andet øjeblik
og syntes stueuret kun alt for langsomt gik.
- Det er som juleaften, sa’ hun, bortset fra, at man
vel ingen gaver får -  og heller ingen duft af gran.

Det blev dog kirketid – vi kom før den store flok,
for Ida og pastoren fandt at ganske få var nok,
så vi tog et par venner med ud over mor og far.
Da menigheden mødte, så var barnet døbt og klar.

Så sang vi lidt om Jesus (det gør de altid dér)
og præsten holdt en tale (det gør vi ikke her)
Da kirkens nadver er så kort og skænken ikke stor,
så valgte vi at mødes her til Gurlis ostebord.

Til lykke, kære Ida! Beslutning om din dåb
var heldigvis din egen. Det er jo vores håb,
at vore børn det åndelige kan bestemme selv.
Vi håber, vi har hjulpet dig på vej - alligevel.

Hilsen fra mor og far