Her er en rigtig, typisk, langelandsk selskabssang - som var dejligt let, fordi det kære værtspar havde både navne
 og øgenavne. Det gør det jo lettere at finde rim. Til gengæld var der dæleme mange oplevelser, som skulle med!

Kobbersang til Hugo og Manne           
ved festen 1.februar 2003
                                                                   (Melodi: Den søde mand må lide)

En sang til kobberbruden
og til den glade kobbergom
skal lyde her på dagen
fra alle os, der kom.
I først og sidst en hilsen
fra ’Tysklandsholdet’ får,
- Hejkomfalderahurra! –
med tak for gode år.

Mens ’Hugo’ drikker cola,
som han fortynder med lidt rom,

så snupper ’Manne’ alt,
som ved bordet deles om.
Et gitter ingen hindring
for den, som føler tørst
- Hejkomfalderahurra! -
og ’Mannes’ den var størst.

Knud Børge lå og drømte
om toge, som forbi os fór,.
men morgensolen viste,
at der var ingen spor.
Det var den gode ’natmad’,
som alle havde nydt,
- Hejkomfalderahurra! –
der må ha’ ’Hugo’ snydt.

I Hansa Park tog ’Manne’
det store loopingloop – men ak,
da hovedet hang nedad,
så røg en bukseknap.
Skønt vi er bare 10 til
at spise, som I véd
Hejkomfalderahurra -
har ’Manne’ dobbelt med.

Blev ’Hugo’ sur, da ’Manne’
på grund af lidt for megen sprit
sa’ ’Ulllrikkk’ til hans hoved?
Nej, han sa’ bare ’Skidt!’
og gjorde rent i teltet.
Mens ’Manne’ sov sin rus
- Hejkomfalderahurra!
sov ’Hugo’ i vor bus.

At spise ål med fingre-
ne klarer Marianne, når
hun efter middag bare  
i tøjbutikker går!
Når ’Manne’ lister af
til et lille, listigt sted,
- Hejkomfalderahurra –
går ’Hugo’ nødigt med.

I ’Hugos’ bukser gemmer
sig flere kugler, end man tror.
Der’r tre i læderpungen -
plus dem, han fik af mor.
På jagt med krudt og kugler
han fyrer sikkert nok,
skønt det kan være svært
at skelne høns fra kok.

Og når han kører bussen
må ’Hugo’ ofte ta’ en tørn
med alle egnens frække
og rædselsfulde børn.
På Mannes balder har han
slet ikke spor forstand.
- Hejkomfalderahurra -
Det har en fremmed mand!

Humørets par i Humble
er dem på Høje Toftevej.
Man ser dem aldrig skumle.
De ler til dig og mig.
Knud Børge bader gerne,
men husker, dengang han
-Hejkomfalderahurra –
stod uden skyllevand.

At kalde ’Hugo’ nærig
vil ikke være pænt af os,
men når der så skal spilles,
så sitrer han af trods.
Han afskyr mer’ end nogen
at tabe stort i ’kluns’
-Hejkomfalderahurra -
men gi’r dog med det vuns!

De har en fælles hobby:
For dem er håndbold ikke pjat.
Det gjord’ de også kort
efter deres brudenat.
Vi regner med en pause
 i festen, mens de skal
- Hejkomfalderahurra! –
                                se sport fra Portugal?
(der TV-EM den aften)

Til dem, der er i stand til
endnu at stå på egne ben,
vil vi nu foreslå, vi
os rejser hver og én
og giver dem et ’Leve’!
Gid I må stadig ha’
godt helbred - højt humør
- Hejkomfalderahurra!  

                   Hilsen fra "Tysklandsholdet ”