Oh, kjære Moder! Du er wax.
Det er et Or jeg skriwer,
fordig jeg med det hvondsensstraksx
dig Schludtpointen giver.
For det har immer gjord mig vred,
når mand et Dikt vil kjende,
saa hved mand, vad det schludter med
ej før ved Verdsens Ende.
Da du blev født for første gang,
da var du ganske lille,
mænd etterhånden blev du lang
og fik en stor promille.
Mand sir at du i Hellerop
og Kødvendshavn har våren,
mænd så kom Far og sade: "Schtop!"
og tog dig jem til Gåren.
I 24 tyve aar på Ra'
har hviede I våret,
og fire Børn er Da for Da
til værten blevet båret.
To Poge og to Pilte er
der indtil vidder kommen
og Grise i mangfoldigvis
og Penge udad Lommen.
Nård nu vi tænger bavlænds på,
vad der er sked af Minder,
så går vor Tanke helt i stå!
Vi ald for mange finder!
Den lilde have, som vi fik
og dørke, vad vi vilde
i, fyldte vi med aldskends slik-
keporrer og pernille.
På Swellemø vi gik og holt
en ferje og ku batte,
og sellom vannet var lit kålt,
så sgu' du ud å pjadte.
og du fik Kørselskårt til Bil
- den gamle Mukgebikge -
du blev så glad ved den, at du
den nye kjørte igge.
Af Møbler har vi Madser af.
De fyller våres Halder
med Klunger, som du har but a'
te Akxshjonarjusskvaller.
Hallanden Sofa uden Ben,
en Stol med Møld og Skjoller,
blir - når du førdst har fåt idén -
til Haveparesålder.
Du, Moder, er en riktig so-
lid bundekone bleven,
som både snagger Gris og Ko
med Gæsderne beleven.
Thi Fatter er vor største Gris-
eavlert her i Lannet,
så tidt med Udenlandskerne
du taler Tydsk og annet.
Dog vi ku fordsat ræmmse op
om alde dine Dydder,
og gi dej vide Vinger på,
som Selvskapstalre nyder.
Mænd Store or er fjærnd fra os.
Vi nøjes med og sige:!"
Du er dend bæstemor, vi har.
Du er en dajli pige!!!"
Det lilla dikt er hermæd Schludt.
Var det et mærklikt stykke,
så var dog Meningen med det
og ønsge dej teløkke!
Med
kærlig hilsen fra
A & I
& A & E.
Hansen-Fugholm
(Bror Janus, 1957)