Bankosang

                    (Melodi: For ajle di små blomster)

Et ande-bingo-banko er aftenens program.
Vi ryster godt i nummergodteposen,
og råber 12 og 30 og  ‘åh, det var en skam!’
og kinderne får farver efter rosen.
Så kommer ‘Gamle Ole’ og 5 og 66
og pluds’lig er der ...’Banko!’ - og min sidemand får stress.
               Vi mærker det klart,
               når spillet først ta’r fart
               at det er sjovt at deltag’, men at vinde var nu rart.

Så skubber nabokonen, så fire brikker røg
- Nu var den ellers lige ved at vær’ der!
Og nummer efter nummer blir råbt i salens støj
Og netop som jeg tro’de...ja, så er der
en anden, der har pladen fuld - den heldige cigar -
Jeg mangled’ ellers bare fire brikker mer’, så var
              der ‘banko’ igen,
              hvor glider vi hen?
              Du sku’ ha’ taget 4 plader mere, gamle ven!

-Nu gælder det om pladen! siger bankodirektør’n.
Så sidder vi med ører alenlange.
Og alle små antenner er ude... Så, for Sør’n!
Så skriger én hurra - og så det lange!
- - -
Når aftenen er ovre skal I se, så har enhver
nok fået lidt gevinst - for der er nok af præmier her.         
            Så vandrer vi hjem
            med anden i ‘Klør-5’
            Og ingen af os er i grunden blevet ‘Storeslem’

                                                  Bror Janus 1997