Når bare det blir i familien

Dette manus fandt jeg i en gammel kasse. Jeg mener aldrig, den blev brugt!
Den er skrevet til Sigrid Horne Rasmussen, da prinsesse Anne-Marie blev forlovet med Konstantin,(1962/63)
 Otto Lington skrev melodien.  Bror  Janus skrev teksten.

Længe nok er mig bekendt næppe en romance hændt,
som ku’ give pressen stof, før den kom fra vort hof
Man var helt totalt kørt ud, ikk’ en gang lidt sjovt om Knud,
så Thalias faste stab sku’ stå for skud
   (og) der’r det stadig de samme familier,
          som bli’r hjemsøgt af pressens grovfilier:
          Det er Reichardts og Mahrt, Broberg - det var sgu’ smart -
          Så var Bundgaard’en nået - det var helt bundapart’
   Det var idian-sæson for senilierne,
   der pludselig gang i virilierne.
   Det blev masserekord af den sjældneste sort
   Der blev kæmpet og slidt - det var hårdt.
   Selv Stig Lommer kom ganske til kort.

Undskyld, jeg er indiskret,  når man ser, hvad der er sket
I de sidste dage er det nu svært at la’ vær
Jeg tror godt, De kan forstå, hvad det er, jeg tænker på,
for jeg tænker lige det, De tænker på:
        Det kan ske I de bedste familier
        hos en dansker som hos en brasilier,
        og når Amor har skudt, skal der helst, absolut
        deklareres I samme minut - nul dut.
Far blir sur (han er tit en krakilier),
mor er rørt (hun er den, der bevilli’er)
for I hytte og slot véd forældre jo godt,
at når stierne først er betrådt
og når øjet m.m. er vådt,
så’r det om at få dækket det godt.

Når  dét bryllup er forbi, tøjet sendt på renseri
siger fatter “Lille mor, ta’ og sig et par ord:
Hva’ mæ’ datter nummer 1? Det blivr  lissom til for lidt.
Hvis hun ikke snart blir gift, så blir jeg svedt!”
        Det kan ske I de bedste familier
        trods forældre med hjælpsomme villier,
        at man pludslig en da’ får fornemmelsen a’,
        der er ing’n, der vil fri, når de ska’ - og ka’
Man gør alt, man formår med tekstilier,
holder baller med vals og kvadrillier.
Men hvad nytter det, når pigen hellere går
efter mumier på 3000 år?
Og det en’ste med avl, hun forstår,
        det’r sædskiftet på hendes gård.

Det er ikke bare her, der er giftermålsbesvær.
Sagen er, der er for f å, som de må kigge på.
Tænk på Haga, Tænk på Haag (og) Margaret, den gamle sag.
Den Juan var ikke helt familjens smag
        Det’r især I de bedste familier,
        at forældre blir små bibliophilier
        og ta’r stambogen frem for at udkigge dem,
        deres børn ka’ få lov at ta’ hjem til et klem.
Skidt, om fyren er ren imbecilier
eller tøsen er vegetabilier,
skidt med penge og sex - Skidt, om fyr’n er perplex,
eller pigen er grim som en heks. Blot familienavnet er REX
- også selv om hans stilling er “ex-”

Men trods alt forbavses man ved at se fra land til land,
hvor kusinerne har held med sig alligevel:
Astrid fik et rederi, Margaret et fot’grafi
vor Margrethe elsker derimod diplomati.
        Det er dyrt. For de store familie-
        festligheder er slet ikke billige.
        Vi slap billigt fra én. Den blev holdt I Athen.
        Farmands hjerte har tabt et par sten - mer’ end én.
Det gør båd’ mor og far mere villige til at træffe den kære familie.
Men nu har de ved Gud ny problemer: En brud’-
gave må hun jo ha’ - og et skrud.
Mor blev ras’nde, da far slynged’ ud:
Sku’ vi ta’ og gi’ sammen med Knud!

                                                  (Bror Janus, 1962)