Indtogsmarch til en Folkepensionist

                                                                       (Melodi: Jeg en gård mig bygge vil)

Her i Ristinge  er  fest. Værten selv er hædersgæst.
Ingen greve og baroner med juvelbehængte koner.
Røv og gulvsand - fis og stress. Erik fylder 67

Han blev født til noget stort – Det fik han blot aldrig gjort,
Nu er livets aksel drejet - så det er vist lidt for meget
at forvente, Christiansborg - ringer med en post i år.

Nogle synes, det er trist  at bli' folkepensionist.
De vil hel're fylde 40.  Der er blot så lidt at gøre!
Med en opskrift på hvordan - ku' man bli' en holden mand

Før man véd det eller ej, går det rask - den gale vej.
Jeg har sagt: "70 er grænsen - så forlægges residensen
til et sted, hvor man har fred for alverdens plagsomhed!"

Om 70 en kæmpe når  - med skavank og hentehår,
har han blot des  mer at døje. Høresnegl og brilleøje
gigt og interkontinens! – Og så lurer kong Demens!

Som soldat og journalist var han superoptimist.
Det blev ikke mindre, da han blev den store stjerne.
Sa' man
ikke: Den, som flyver, véd: Højt er langt at falde ned.

Han blev født som førkrigsbarn.  Nittenfemogtredve var' n
årgang, som vi alle tro'de hørte til de seje, gode
Erik mente, han ku ta'  dobbeltskridt ved siden a'

Det er gået op op ned - dels til sengs og delvis ved
alle gøremål på landet. Det ku' ikke være andet,
når man er en ivrig sjæl... ender man alligevel.

Liv er ikke, hvod'n man har't!
Livet er, hvordan man tar't!
Jeg tar mit i bette bidder - nyder hver dags fuglekvidder.
Ser jeg bagud mod min fod, ser jeg: Enden den er god.

Lad os hæve vore glas - sodavand og saft og Squash -
råbe et hurra for livet - et trefoldigt 'Skål i Skivet!'
Bla-bla-bla,  hip-hip-hurra!
Tak fordi I kom i dag

                                                                   Bror Janus, 14. marts 2002