FALDNE
ENGLE
....om jeg har skrevet revyviser? Ja, masser. I skal få en her. Men først
forhistorien:
Vi skriver 1963.
En dag ringede Tivoli
Varieteens kapelmester, komponisten Otto Lington til mig på BT-redaktionen og
sagde:
- Haaest, jeg har lavet
en melodi, inspireret af forestillingen derude på Aveny.
Kan du ikke skrive en
tekst til den? Ikke noget, der haster - bare til i morgen!
Otto Lington hentydede til direktørparret Marguerite Viby og Bodil Steens store succes på
AlléScenen (nu Betty Nansen Teatret), nemlig Nöel Cowards farce 'Faldne Engle' med
de to i hovedrollerne.
- Jamen, jamen... jeg har
slet ikke set forestillingen!
- Det er kun en fordel. Når forestillingen på Alléen slutter, skal Bodil
Steen med i
Nykøbing F. Revyen, og så siger "Brodt" (Viggo Brodthagen, som var
direktør for Nykøbing Falster Revyen), at han gerne vil lukrere lidt på
Bodil Steens succes fra i vinter... bare ved en vise med samme titel som
succesforestillingen! Indholdet er han ligeglad med!
- Nå er det derfor, du ringer til mig? Ha-ha!
Otto Lington skrev musikken og jeg teksten til denne vise til
frodige, dejlige, livsglade Bodil Steen. Titel som bestilt: "Faldne
Engle". Mange af mine
revytekster findes vist kun i skufferne på Morskabsmuseet på Frederiksberg.
Men netop denne tekst har jeg, afskrevet efter grammofonpladen
Verden er af lave, fuld af
nerver, krig og stress.
Ingen er lyk'lig og glad. Fanden har held med sit had
Der bli'r råbt på Himlens hjælp fra syd og vest og nord:
- Send et par engle! Men englene viser sig ikke og véd De hvorfor?
Der er opfyldt og propfyldt og stopfyldt med engle i Himlens hospitaler
Der er engle med kraniebrud, armbrud og benbrud og tusind andre kvaler
Der er ribbensbrud med gips på. Der er hovedbrud med slips på
Der er lårben i stræk, der er
vinger med knæk
så i dag kan Fandens bengle grine ad de FALDNE ENGLE
Skylden for miséren har I
selv på jeres jord
Hver gang I sky'r en raket, så laver vi himmelspjæt
Ingen engle vover at gå gennem stuer, for
bedst som man går, si'r det "fut", så man får
sig et chock, så jeg tror, De forstår:
Der er opfyldt og propfyldt og stopfyldt med nerver i Himmeriges sale
Når Vorherre si'r: - Tak! I må ned til Irak. For der kriges de som gale!
bryder hele englekoret ud i høje hyl ved bordet:
- Vi vil ikke af sted, når vi dødsikkert véd,
vi blir skudt og kommer hjem hertil igen som FALDNE ENGLE!
Der er opfyldt og
propfyldt og stopfyldt
med engle i Café Paradisi
Når det ulmer, så dulmer vi nerverne
med whiskysjus og gin med is i*
og de kendte Rafael'er
holder mest af muscateller
men før festen er slut
så blir gæsterne budt
på en coctail, som
vi mellem venner
kalder FALDNE ENGLE
Bodil Steen kom alligevel ikke med i Nykøbing F. Revyen det
år. Men pladen udkom. ja, og der blev minsandten også holdt pressemøde for
den i Restaurant Allégade 10 på Frederiksberg for at markere udgivelsen.
Tænk, at man i 60'erne kunne finde på at arrangere pressemøde ved udgivelsen
af en snoldet singleplade. Det gjorde RCA ikke desto mindre.
Efterspil: Da jeg en gang i 1970'erne kom hjem fra Mallorca, lå der minsandten
1.500 kroner til mig som honorar fra "Holstebro Revyen". Grethe Sønck
og John Martinus havde husket den gamle sang og taget den på i revyen.
Måske kan den bruges igen, fordi den minsæl er blevet højaktel, takket være
mit rim på 'Tak!" og "Irak".
Først for nogle år siden (anno 2002) fik jeg - med næsten 40 års forsinkelse -set
forestillingen "Faldne Engle"
Privat Teatret turnerede i provinsen med forestillingen. Susse Wold,
datter af Marguerite Viby, spiller den rolle, hendes mor havde haft på Allé
Scenen,
og Lisbeth Dahl gav den fuld skrue i Bodil Steens gamle rolle. I stykkets
fantaserer to overklassemokker om at være deres mænd utro. Det lykkes dem -
trods kluntede forsøg - ikke i forestillingen, så egentlig er titlen misvisende.
Den store - og måske alligevel engelskbornerte - Nöel Coward gir slet ikke de to 'engle' lejlighed til at falde.
Det gjorde jeg!
Erik Haaest 1/9-2003