Musens nye sang

Skrevet til ’Visens Venner’s Ruth Askegaard, Svendborg.
Anledning: Naturfredningsforeningens forhold

tilanlægget af motorvejen Svendborg-Odense.

En enlig hasselmus, den får det bedre end man tror,

når de snart bygger motorvej dér, hvor jeg bor.

Jeg slider og jeg slæber nødder til mit vinterhi.

Det er slut. Nu skal dét rotteræs vær’ forbi!

Alle bilister, som skriger om kap,

de rager Naturfrednings-Harritz en klap.

Han mener, hasselmusens liv har højere værdi,

end de ganske få men’sker, der ender som lig.

For 30 millioner får vi mus en fin tunnel.

(Før i tid’n var vi nødt til at grave den sel’)

10-20 musetrapper til et vintertivoli!

Vi slår gækken løs, dér hvor vi før gik i hi.

Før gik min dag med at gør’ hulen fuld

af nødder, så vi ku’ bevare vort huld.

Snart skal jeg bare dase. Store biler læsser a’

20 tons hasselnødder. Værsgo’- Bare ta’!

Hr. Harritz er min ven, og han har ordet i sin magt,

når han brug’r udtryk som ’etnisk udrensnings-akt’.

Den slags SKAL manden sige - ellers ryger jo hans job,

frynsegoder og løn i den øverste top.

Fredningsapostlene de råber:”Tøv!

De mus bør forkæles i hoved ...og prøv

at tænke på et liv uden rotter eller mus!

Det blev fattigt for alle – især dem med hus!”

Vi mus ser vores fremtid tone frem med ro og rist.

Efter én miljon år, ler vi endelig sidst.

Har vi blot mr. Harritz, spiller musene på bord’t,

selv om borgerne må rive lommen af foret.

Se nu at få byggeriet i gang!

Vors ventetid synes urimelig lang.

Der er jo ingen grunde til debat og kiv og strid.

- Den slags hørte hjemme før Harritz’s tid.

’Bror Janus’