Vårvise

(Melodi: Bent Mikkelsen - arr. Bent Søby)

Jeg har skrevet en vise. Den handler om dig
        og om mig og om alle de andre,
                          der nynner
på sange om solen og blomster ved vejen
        og muldduft og krumspring og dyder
                          og synder.

Jeg har skrevet en vise. Den ler og fortæller,
        at livet er dejligt, fordi du
                           er våren,
som pibler og bryder og skyder og vælder
        i sindet og lover hurravejr
                        i morgen

Jeg har skrevet en vise. Dens rim er lidt drilske
        og fødderne hopper som føl på
                        en vårdag,
når tøjlen,som binder til krybber og hække
       blir løst til en sommerens jublende
                         forsmag

 Jeg har skrevet en vise. Den handler om dig og
      den fryd, der så let driver gæk med
                        forstanden,
når foråret bobler i hjertet hos mig og
       hos dig - blot fordi vi er væk i
                        hinanden
                                           (Tekst: Bror Janus 1963)

I forbindelse med udgivelsen af en bog i marts 2003 blev jeg interviewet til den store københavnske Albertslund Nærradio. Intervieweren var en dame, sangerinden Gurli Søby (der altså også er radiomedarbejder). Hun fortalte, at hun sammen med sin mand Bent Søby gennem mange år ofte har sunget - og stadig synger - en af mine viser. Som han i øvrigt har arrangeret. 
-Hvilken vise er dog det? spurgte jeg forbavset.
-Den hedder "Jeg har skrevet en vise!" 
Jeg lignede en række spørgsmålstegn. Den kunne jeg ikke huske at have skrevet.
-Er du sikker? spurgte jeg. Det var hun - og så sendte hun mig både melodi og tekst - sidstnævnte skrevet på mit på den tid meget fornemme bøttebrevpapir og med en hilsen til kabaretstjernen Kate Rosén og dennes daværende kærlighed Bent Mikkelsen. Bent Mikkelsen havde åbenbart skrevet en melodi til visen, som Bent Søby havde arrangeret. Heldigvis sendte Gurli Søby noderne med. 
Jeg havde faktisk aldrig hørt sangen fremført. Kendte derfor heller ikke melodien. Men med brevet i hånden huskede jeg! 
Visen skrev jeg til Lone Hertz til hendes optræden i 'Cabaret La Fontaine'  i foråret 1963. 
Nu kunne jeg med melodi og tekst i hånden tage den med og synge den i Visens Venner.                                 EH