At bo i Paradisets Have

Jeg har rejst i skønne riger, set alverdens smukke steder,
jeg har boet under palmer, daledybt og bjergehøjt,
Haft en udsigt grøn og dybblå. Høstet citrus, kiwi, kvæder,
hørt cikadesang om natten, fanget hærfuglhannens fløjt.
Jeg har boet i en kuffert. Nogle kaldte mig vel ’flakker’.
Men da benene så småt blev trasketrætte af at gå,
søgte jeg et sted at ældes. Fandt det mellem runde bakker:
Ikke mange mile fra, hvor mor hun lærte mig at gå.

Dér, hvor Langeland er bredest. Hvor det vifter med sin hale,
fandt jeg en beskeden bolig på det kosteligste sted. 
I en landsby mellem bønder, fiskere og raske karle.
fandt mit sind den fred, jeg søgte. Jeg vil gerne ta’ dig med
på en tur omkring i haven udenfor den store stue
ned mod havnen - Her er svalt i parasollens skyggeplet!
Op mod nord i horisonten ser du broens smukke bue
som forbinder vores ø med både Fyn og ex-Sovjet.

Her er himlen høj og låner archipelagos sin farve
oftest i de blå nuancer, skønt det sker, den farver gråt.
Dér er Ærø, Strynø, Siø, Tåsinge – og som en larve
ligger Fyn i horisonten, når vort vejr er særligt flot.
Stik i øst, højt over bakken, titter sognets hvide kirke
frem med mindet om Kong Humble – Danmarks første kongeæt.
Her mod syd er vores landsby. Flere tusind år i virke,
men så aktiv som en plag på vårens første græsningsslet.

Sommerlandets sommerhuse kranser bondelandets marker,
skaber liv, når somren tænder for sin menneskemagnet.
Tusinder turister drages til os, ud fra byers parker.
Babelstårnets sprogforvirring passer på vor lille plet.
Langeland er bredest netop, dér mod vest, hvor havet skyller
klinten væk - og ruller sten og ler og grus mod Halens spids.
Her er smukt at blive gammel.
                                       Her, hvor almagtskræfter tryller
evigheden frem i livet, er det let at dø tilfreds.

                       Bror Janus

                                                                                (Trykt i NU og Da i Ristinge, nr.2,september 1999)