Et
helt årtusind går på hæld og efteråret mulmer.
Den gode høst er vel i hus og bondens konto svulmer.
Fiskerne har ruseheld.
Glem nu skat og pantegæld.
Lad os feste for os sæl’,
- for lystigheden ulmer.
I
denne sære vandringstid, hvor vi blir invaderet
til
lands af folk, som man partout vil helst ha’
integreret,
sniger ålen sig til vands
stille op i Langelands
åer og vandløb uden stands
- skønt ikke inviteret.
Om
kornets vej er sunget hundredvis af gode sange,
og lissådan om brændevin og glade bægerklange.
Jeg
har tænkt så mangen gang:
Hvorfor aldrig ’Ålens sang’?
Rejsen er dog ellers lang,
og farerne er mange.
I
efterårets rusk og regn sig fiskerne belaver
på at ta’ ud og røgte garn og høste søens gaver.
Bedst
når månen sig fornyr,
fanger de den fede fyr
som
nu ligger stor og dyr
i vore mætte maver
Den
startede så tynd som glas derude i Sargasso,
og snoede sig snurrigt lisså langt som fra El Paso.
Tog den farefulde vej,
for at glæde dig og mig
på vort bord som ålesteg
- så blank som smurt i brasso.
Den
gode øl og brændevin får ålen til at svømme;
kartofler og persillesovs gi’r veltilfredse drømme.
Vi har skænket bredfyldt mål.
Nydt
de gode, stegte ål.
Det er tid at sige ’Skål!
Lad
alle glasset tømme!’
Høsthilsen fra Bror Janus, 1999
Det var det år, hvor høstfesten blev så forsinket, at vi måtte holde ålegilde i stedet!