Fastelavn i Ristinge

Fastelavn er til gavn og til fælles glæde.
De, der ej vil lege med, bør straks til side træde.           
Boller op og boller ned og sang på vej og gade
Ingen stramme masker - for så laver vi ballade

       Her er hekse uden hyl og trolde, klædt i flæser        
     vagabonder uden sprut, skønt de har røde næser
      Det er raslebøssetid - lad bare grisen danse!
               Vi si’r tak for hver en ‘hvid’ - og for vaniljekranse

Boller op og mønter frem - vi samler guld og gysser -            
sedler kan vi også ta’ i vore raslebøsser.           
    Fastelavn har vi hav’n siden Ruder Konge
                  Hvis du kun har plastikkort, så kan vi sagtens bon’e

                     Det er karnevalletid, så vi er gemt bag masker  
                     En har klædt sig ud som prins og en tallerkenvasker.
                             Hold på hat og briller og især på missekatten,                     
                             ellers risikerer du, at vi slår tønden af den.                         

                           Der er trængsel og alarm på Del(e)bakkegården,
            For vi holder fest i dag - Hvem tænker på i mår’en?
                           Vi har vinterkulde, men det går mod varme tider     
                      Vi ta’r ingenting så tungt - ser kun de lyse sider.

Det er raslebøssetid - Lad sparegrisen danse!
Vi si'r tak for hver en 'hvid' - og for vaniljekranse.
Kort sagt: Vi  slår gækken løs - og katten af sin tønde
Fastelavn – herligt navn! .... Forår  kan begynde!

                                   (Bror Janus, 1999 og 2000)