Dette år var debatten på højt gear, om Det Sydfynske Øhav og dermed Ristinge skulle være
pilotprojekt for en idé om at lave en del af de mest natursk'ønne områder om til naturparker.
 

Høstfest på Resti 2002

   og trods tiderne med "Halen" løftet  - Lørdag 16. november 2002

Marken er mejet – såmænd osse majsen!                         Alle de møgprovokerende men’sker
Høstgudstjenesten er holdt, og julen stunder til,                 med naturbevaringssnak de gi’r os kun et fur!
Folk her på Resti vil først være sikre,                               Nu får vi vandresti nord hen ad kysten.
før vi fejrer noget. Vi vil ikke fare vild.                              Halevejen reserveres biler!   Jamen, lur
  Høstfest - sus og dus - med et bredfyldt krus                    mig om Harritz ej   vil forsyne sig
  fejres først, når alle kerner er FORLÆNGST i hus.          med endnu en bid af kagen. Keine Hezerei!
  Op på tæerne – ned i knæerne!                                        Jagt bliver nok forbudt! De vil absolut
  Her er fest med øl og vin og vodka uden juice.                 ikke tåle dem, der går og plaffer løs med krudt!

Her går det godt – vi bliver færre og færre -                     Dæmning til Ærø den fik vi da stoppet.
afgrund er i sigte, men vi tar det som en mand.                  Mere plads i havnen kan man heller ikke få.
Amtet gør indhug i bøndernes jorder,                               Sku’ vi fortvivle? Nej, hvor er I henne?
fredninger og mageskifte rammer by og land.                    Standser vi tilbagegangen, går jo alt i stå!
  Værre: De vil nu    ha’ et stort EU !                                Vær dog ej så trist. Bliv en optimist!
  Så bli’r landbrugsstøtten til en by i Katmandu!                Alt kan blive godt, men det bli’r sikkert først til sidst!
  Så ta’r bonden slut – bliver en sær starut,                       Lars véd endnu råd:   Han har fundet på’d:                     
  der må gå og trøste sig med hash og pullimut                 
Han forsinker stien med alt gammelt husgeråd!

Købmand og slagter og skole er minder.                          Bli’r vi naturpark, hvor intet må ændres,
Ballerne på ’Havblik’ er for længst en saga blott.              er det med finde sig en niche eller ti.        
Fisken er truet af iltsvind og alger;                                    Lad kun idéerne blomstre. Vi véd jo,
og motellet endte i den rene bankerot                                tusindvis turister kører dagligt her forbi.
  Smeden han forsvandt - let og elefant!                           Den, som er lidt vaks, han kan lige straks,
  Hvor han bo’de, står der nu et slot så elegant!                stå i folkedragt med souvenirs af alle slags           
  Spurven på sin kvist synger ganske vist                           Vær påhittesoms – ing’n går udenoms
  kvidresang, men den fornemmes ærligt talt lidt trist         
boderne ved vejen – og så er de uden moms!   

Postkassen var da så grumme besværlig!                          Resti bør nu lægge fremtiden bag sig!  
Den har ’Borte’ taget, så vi katte skrive mer’.                  Vi må gå tilbage til det sted, hvor vi gik fejl.
Postbudet kommer da heldigvis stadig,                             Planer om færge til Marstal er sikkert
selv om det er ikke mere Lilian, vi ser.                             ingen dum idé – og høsten tærskes bedst med plejl.
   Telefon og fax    ryger sikkert straks!                            Husk det handler om    i vor alderdom
   Rutebil til byen eksisterer kun i  KRAK’s                      på med vanten, restibo’r, for ’We shall overcome!’
Er det helt forkert? Vi kan slå en fjert;                              Freden her til lands  og  – forstås –  til vands  
ingen hør’ en skid, for snart er Resti isolért!                     den er sikret  - blot vi ikke ender på Sankt Hans!