Når jeg på min forside kalder disse "Mine allerførste vers" er det ingen overdrivelse. Under gennemgang af mit gamle arkivbras med henblik på at bringe orden i dette, før jeg stiller træskoene, fandt jeg en lille lap, som vist har ligget i nogle af vores mors efterladenskaber. Det ligner en kladde til noget, jeg har villet skrive på et kort til en gave. Aksel er min to år yngre bror. Mormor var Ellen Andersen i Rynkeby Skole, som vi - og for øvrigt alle - holdt utroligt meget af. Jeg ville gerne have gengivet lappen i affotograferet form, men det er skrevet med blyant og var meget svært læseligt. Jeg har kun formået at tyde teksten ved at holde den på skrå op mod lyset. Så jeg må nøjes med at gengive lidt af anderledesheden ved at bruge en af systemets håndskrifter. "Aksel" er min to år yngre bror.

Kære mormor!
Før du åbner,
altså før du kigger i den,
skal du vide:
Du kan bytte,
hvis du ikk helt kan li' den.

                                                       Fra Aksel og Erik
                                                     den 7. november 1943

Verset er gjort af Erik Hansen - som først langt senere blev Erik Haaest - og endnu senere 'Bror Janus'

Der knytter sig en lille skæg historie til min bror Aksels navn. Da jeg blev døbt i Kølstrup Kirke blev jeg opkaldt efter min farfar Erik Hansen.
Da Aksel blev døbt to år senere, skulle han opkaldes efter vor morfar, førstelærer Axel Andersen. Alt gik fint, indtil morfar spurgte mor
- Staves drengens navn nu Axel?"
- Nej, svarede mor, vi staver ham 'Aksel'
- Så er det altså ikke mig, han er opkaldt efter! sagde en vred morfar.
Historien har vi først hørt mange, mange år efter. Brormand mærkede mig bekendt aldrig noget til, at morfar ikke anså ham for sit lige så godt et barnebarn. Og han skrev da også fuldt korrekt sine fødselsdagsbreve til "Aksel Hansen". Så der var vist 'no hard feelings'  - EH