
Lundenæs Len's Loge
Skrevet til 1-aarsfesten lørdag 3. oktober 1959
(Paa grund af visse
digteriske vanskeligheder har vi slaaet 2 melodier sammen: "Jeg elsker de grønne lund" (2 første linier
i hvert vers) og
"Ud paa flisen Karoline" (resten). De intelligente finder ud af det straks. Damerne kan
komme med lidt efter
lidt. (Det
står der sgu' )
I gamle henrundne dage, dengang
det var før end nu,
sad møerne tit tilbage, naar rid'ren fik leddingsbud...... (for)
Han sku' ud og slaa til Søren,
han sku' ud at gaa paa rov,
plyndre klostre, fange kvinder
var hans bedste form for sjov.
Det er anderledes nu.
Naar han skal ud at ha' det grin,
er han ligeglad med kvinder
bar' han faar sin brændevin:
Hen o' Sønder Kro til møde.
Vi skal sidde stille i den første times tid.
Saa'r det slut med alt det døde:
Vi faar riddermjød med baade krudt og peber i.
der bli'r gang i pusselanken.
Terner vimser ud og ind,
og i borgens gyldne haller
bli'r der gnasket ostepind.
Det er logefællemøde,
Lundenæsserne, der fylker sig igen (dum-dum)
Hvor aaen sig snor og slynger
om voldstedets grønne bred,
dér snadrende ænder synger om høvdingens stolte sted: ......
Det var dér, han samled' kæmper
til at slaasse for sit len.
Men saa snart der blev en pause,
ku' de li' en lille én.
Det er lissaadanne nu:
Saa snart de kommer hjem fra Val,
ja, saa følger de den slagne vej til deres gildesal:
Hen o' Sønder Kro til møde osv....
Naar øget har faa't sin
havre og sværdet sin brasso-klud,
ta'r tykke og smaa og magre den ny smokingrustning ud.....
Logenaalen bliver pudset
og sat paa sin rette plads.
Overskægget det skal studses,
og kareten den faar gas.
Ridder Steen og Ridder Egon,
Ridder Christian, Ridder Kaj,
Ridder Henry, Poul og Bent og Ernst
og Erik er paa vej:
Hen o' Sønder Kro til møde....osv
I engdragets grønne vidder I
fik jer en ensom grav.
Jert minde til alle tider bevarer vi som vor arv ----- (saa)
Vi gaar ud og slaar til Søren,
vi gaar ud og gaar paa rov,
plyndrer klostrer, fanger kvinder.
Vi vil rigtig ha' det sjov.
Det bli'r aldrig anderledes.
I kan stole trygt paa os.
Vores livsmaal er som altid - om vi saa skal ta' paa klods:
Hen o' Sønder Kro til møde.... osv.
Lensskriveren & Lensskjalden
NOTER:
1) Nu så mange år
efter (1. oktober 2003) hvor jeg i min computer skal indskrive den 44-år gamle
sang (som vi for øvrigt senere kaldte "Riddersangen"), kommer jeg i
tanke om en detalje, som jeg har fastholdt ved indskrivningen: Sangen blev sat
på min arbejdsplads, Skjern Dagblad's, sætteri i Ringkøbing. Så vidt jeg
husker gav jeg aldrig noget for at få sat og trykt selskabssange dér. Det var
et medarbejder-frynsegode. Skønt retskrivnings- reformen, der indførte
bolle-å'et i stedet for det gamle danske 'aa', var indført i Danmark ved
lov i 1948, nægtede mange aviser stadig at anskaffe sig dette bogstav.
Så sent som altså 11 år efter Hartvig Frisch-reformen, brugte Ringkøbing
Amts Dagblad altså stadig ikke bolle-å'et.. Det har jeg fastholdt under
indskrivningen.
2) "Lensskriveren og Lensskjalden", som sammen har gjort denne
sang, er identisk med Ridder Ernst (Høj) og undertegnede, som på den tid endnu
ikke havde antaget digternavnet 'Bror Janus'. Det tog jeg først, da jeg var
rejst fra Skjern til Lollands Tidende. Men navnet ned- stammer alligevel fra
Skjern, idet vi boede til leje i en ejendom på hovedgaden, ejet af
autoforhandler Janus Andersen, i folkemunde altid kaldt 'Bror Janus'. Det navn
tog jeg for sjov, da jeg skulle finde et digternavn til Bagsiden af Lollands
Tidende - Se "Vers og
Viser fra Aviser"
3) De i 3. vers navngivne riddere - og
ingen er glemt - er i anførte rækkefølge: Steen Christensen
(dengang bogholder i Skjern Sparekasse), Egon Søgaard (indehaver af Søgaard
Autobetræk), Christian Vraa Hansen ( kontorist hos firmaet
Chr.C.Grene), Kaj
Fjordside (førstemand i herrekonfektionsforretningen Alsholm & Madsen),
Henry Olsen (førstemand på Skjern Fjerkræslagteri), Poul Sigsgaard (selvstændig
isenkræmmer), Bent Nielsen
(medarbejder hos Chr. C. Greene ), Ernst Høj (retsskriver på Skjern Dommerkontor) og
Erik Haaest (Journalistelev
på Skjern Dagblad).
4) Tegningerne er såmænd ikke meget bedre i originaltrykket. De stammer fra
det, der i sætteriet hed 'det muntre kliché-arkiv'