Tag-Dækning
En
betjent blev under et håndgemæng
på Vesterbro bidt i armen af en tækkemand
En tækkemand så fuld af
svig,
var ikke spor af tækkelig,
da man ham ville tage.
Han blev så ond og vred og harm
og bed betjentens venstre arm,
så knoglen hørtes knage
Da tækkemanden stak af
sted,
var 'Lovens arm' - skønt såret - med
og kunne fyren klare.
Det hjalp slet ikke, manden skreg:
"Betjent! Det var slet ikke mig!
Jeg er jo stråmand bare!" |
En Skagen-kutter fik under fiskeri
en mystisk genstand i garnet
En fiskerbåd ved Grenen, som lå med
garn og hev,
fik bid 10-11 sømil nordost for Skagen Rev.
Et jernrør med en rotor af helikopterblik
samt ledninger og stænger til radiotrafik.
Der er mystik i sagen. Hvad mon det være ka'?
Man frygter sprængningsfare - Uha-uha-uha!
Jeg tror, at jeg kan hæve mystikkens onde dunst:
Det lyder som et udslag af den moderne kunst
|

Oliemagnaten Paul Getty købte forleden
en Rembrandt for 3,8 millioner kroner - og det var mange penge dengang
En ægte Rembrandt har oliekongen
hr. Getty hængt over chaiselongen.
Han købte den på auktion forleden;
gav millioner for herligheden.
Hvad vil han med den? Hvad fascinerer
dog oliekongen? Hvorfor spenderer
han slig en uhørt og stor betaling?
Måske fordi det er oliemaling! |
Madam Blå
(Krak's
Blå Bog 1962. indhold 7.221 biografier,
deraf 245 nye, kr. 64,- er udkommet)
Det er umuligt at
forstå,
hvordan de dog kan hitte på
det væld, som står i Krak's 'Den Blå'.
I dag kan man den nye få.
At den som varmebrød vil gå,
tør jeg så ganske roligt spå;
thi dels er bogen ikke grå
(for de, som skal i bogen stå,
udvælges ej på må og få),
dels er den ikke blandt de små,
så bogen vil på hylden stå
hos alle dem, der godt kan li' den!
- Plus de, der gerne ville i den!
|
Farvel til Radio Mercur

I dag får vi endelig radiofreden.
"Mercur" holder op,
stikker sværdet i skeden
Han standser d.d. for musik og reklame.
I morg'n ved vi så,
hvod'n den var
at vær' a' me' !
(Bror Janus, 31. juli 1962)
Tegningen var så sandelig ikke
på dengang i 'Aktuelt' - så var jeg blevet fyret. Det var jo
socialkammeraterne, der havde taget livet af den kære pirat-radio. Lidet anede jeg, at
jeg 4 år senere selv skulle blive ejer
af 'Radio Mercur' - og det er en helt anden historie! EH
|
LUFTSKIBE?
I
SAS er styrelsen
så fyldt med ny idéer,
skønt nogle af dem af og til
gi'r svære fødselsvéer
Nu har man fostret én, som nok
vil overraske mange:
Man arrangerer sø-trafik!
De er skam ikke bange.
Det virker overraskende
vil mange måske mene
at boltre sig til søs, når man
er luftens Fru Athene.
Sensationelt det er det dog slet ikke her i landet.
Det er da ikke første gang, dét selskab går på vandet!
|