|
Bror Janus-vers, som kom med og blev sunget i radioprogrammet " VERS OG VISER FRA AVISER" |
Allerede mine bagsidevers nr. 2 kom
med i Statsradiofoniens meget aflyttede program på den tid "Vers og Viser
fra Aviser".
Det gik sådan til:
Ingen på redaktionen vidste, hvordan "Per Nilen" havde båret sig ad
med hver gang at have sine vers med i "Vers og Viser fra Aviser".
Jeg turde ærligt talt heller ikke spørge nogen. 'Nogen' kunne jo tro,
jeg havde fået storhedsvanvid: - Nu tror 'ham Haaest' minsæl osse, de kan
bruge ham i radioen! Den blærerøv! .
I "Vers og Viser fra
Aviser" blev både forfatter og avis nævnt ved navn, så enhver kunne se
reklameværdien, både for Lollands Tidende - og for forfatteren.
Men hvordan blive
bemærket af den festlige, gamle revyskuespiller Christian Gottschalck,
som redigerede programmet?
Det var spørgsmålet.
Jeg kunne dengang slet ikke forestille mig, at der sad folk helt inde i det
store København og læste i provinsens aviser.
Hovedstaden var anno 1960 lige så fjern for mig som Odense havde været det i min
drengetid i landsbyen Hundslev 14 km derfra.
Men jeg ventede alligevel på Vers og Viser-aftenen 8.september 1960, spændt som
en blære før kaffepausen.
Da båndoptageren enten ikke var opfundet - eller i
hvert fald ikke nået til Nakskov - måtte jeg nødvendigvis sikre mig at have
fri den aften, som var første gang efter min bestigning af den lollandske
Pegasus.
Jeg skammede mig lidt overfor min kone, Grethe, ved at være så opsat
på at høre, om der var bare en lille vise af 'Bror Janus' med i udsendelsen.
Hun løste mit problem ved i god tid før 19,45 at lukke op for
radioen med ordene:
- Vi må da høre, om de inde i radioen har opdaget, at
der er kommet en ny og bedre digter i Lollands Tidende end 'Per Nilen'! -
Tænk, at jeg efter sådan en bemærkning nogensinde lod mig skille fra den kvinde!
Grethe var bestemt ikke typen, der sad med åben mund og polypper og så på sin
mand som verdens 8. vidunder.
Faktisk sagde hun ikke så meget. Dén bemærkning
fik da også al min generthed til på ét sekund at omdannes til ren elskov. Klokken blev
19,45.
Kendingsmelodien lød 'Har De læst den Berlingske Avis eller
har De hørt 'et?' Og så
- 'Velkommen til Vers og Viser fra aviser'.
Og så
sang de derinde. Der var viser af 'Rimus' i Aarhuus Stiftstidende, 'Mette' i
Aalborg Amtstidende (hun blev senere kirkeminister), Joker i 'Holstebro
Socialdemokrat' - og en række andre avisers huspoeters tekster, som jeg så tit havde moret mig over, men hvis produktion,
jeg i aften fandt aldeles under mit eget kvalitetsgennemsnit.
Da der så også
kom en vise af 'Per Nilen' i Frederiksborg Amts Avis, kunne jeg se på Grethe,
at vi delte lidelseshistorie.
'Per Nilen' havde altså alligevel ikke helt trukket sin jolle på land!
Men så sagde Chr.Gottschalck:
- Og så skal vi sige velkommen til et nyt navn blandt danske avispoeter. Som De
bemærkede skriver 'Per Nilen' nu i Frederiksborg Amts Avis og ikke længer i
Lollands Tidende. Hans plads på 'den lollandske Pegasus' er overtaget af en ung
mand, som kalder sig 'Bror Janus'. Velkommen til digterbror Janus, som leverer
udsendelsens sidste vise i dag!
Og så fulgte Preben Neergaards version af denne vise, foredraget med
underfundighed på melodien "I Skoven skulle vær' gilde".
Fra hin aften, 8.september 1960, var 'Bror Janus' repræsenteret i hver eneste
'Vers og Viser fra Aviser' - lige til udsendelses-rækken sluttede mange år
senere.
Det er bestemt ikke mit digterlivs bedste vise. Langt fra! Men det var
den første, der blev landsdækkende. Her er den:
ROE-RO
En sjællandsk gårdejer har
sat sin formue til et legat, der skal uddeles til som det
hedder 'folk, som har arbejdet ved landbrug
De
unge folk på landet har
hverken rist og ro.
Et år, ja, højst halvandet de i samme
plads vil bo.
på Sjølunds fagre sletter en
bonde derfor sætter
et flot legat, hvorom han
gi'r den følgende besked:
Til folk, som bliver rigtig mange
år på samme sted
Hvor
roer vokser store
I Sørens unge dage,
til bondens velbehag
da hørtes denne snak:
har gamle Søren Pedersen
- Så skynd dig!, rub dig, tempo
nu stået år og dag
kom dog så i gang og hak!
Skønt han får gigt i nakken
Nu tiden er en anden,
så dvæler han på hakken.
for han har læst, har manden,
Han står der sommer, vinter
at blot han bli'r på samme sted
og han stå der høst og vår
en dag han penge får
og rokker ej en tomme bort
- og derfor bli'r han stående
fra stedet,
hvor han står
på stedet, hvor han står
(Lollands Tidende
26.aug.1960)
-------------------------
Siden skulle der som sagt komme mange 'Bror Janus-viser' i
14-dages-radioprogrammet "Vers og Viser fra Aviser".
Allerede i næste udsendelsen havde jeg 3 - skriver TRE - viser med. De følger
herunder:
Me' blø' brø'
Bagermestrenes formand oplyser,
at fjernsynet
har betydet øget kagesalg. Folk skal have noget
at ta' sig til, mens de kiggelytter.
Der
bor en bager i Nørregade han bager kringler og julekage.
Han bager store; han bare små; han bager nogle med sukker på.
For få år siden var han så fattig.
Af syltetøj kom han kun en klat i
de fine kager. Nu smører han sin marmelade til kagens rand.
Helt ene stod han og ælted' dejen.
I går ni mand sig selv i vejen.
Der lille rum, som var hans butik, er flot og bugner af brød og slik.
Succes'en, som hver dag hans liv
forvandler har ikke basis i brændte mandler.
Nej, denne voldsomme kagehetz må ene tilskrives Hr. Lawaetz*)
Ærbødigt hilser nu bager Sandler
hver dag på gadens TV-forhandler;
og byens sladder fortæller, at de to betaler den største skat!
Med dette faktum vi os forsoner: Vi
er et slægtled af kagekoner.
Vi Cæsars ord må os slutte til: "Folk vil ha' brød kun - og skuespil!"
(* Hr. Lawaetz var TV's første
direktør)