Visen om den Stakkels Hanne
En af de kendteste skillingsviser. Jeg har foredraget
den bl.a. i "Visens Venner Svendborg".
Den findes i "Lystige Viser" bind 1, side 297, med noder i en 'artigere'
version.
Jeg har jo tilladt mig at give teksten ' et lille løft'.
|
SÅDAN GJORDE JEG: |
4: Det var midt i vint'rens dage. Sneen lå på frosne tage. Det var netop bleven morgen. Den slog 3 på Rundetåren. Da tren Hanne ud af 'Kjæden' Ned ad panden trilled' sveden ::trilled sveden:: som hun havde få't i 'Kjæden' |
8:Det blev ej en dans på roser. Hun gik hjem i bare hoser. Dagen efter blev hun do'lig. Nu i Himlen har hun bolig! Piger! Deraf bør I lære: Gå ej ud med alskens herrer! ::alskens hærrer:: når det fryser. Nej, lad være! |
| 1 ::Oh I piger:: Hør nu efter hvad jeg siger. Om I lagd' jer det på hjerte ku' I undgå megen smerte!" Jeg vil synge om hvordanne det er gå't den stakkels Hanne. ::Stakkels Hanne:: som i Himlen monne stande |
Ømt hun støtted' sig til vennen - ham I véd nok: Malersvenden - Månen kærligt for dem lyser, sneen knitrer. Hårdt det fryser! Op på volden de spadserer. Hun i tynde bandolerer! ::bandolerer! bandolerer!:: i slig kulde! Nej, lad være. |
::Oh I piger:: Har I fattet, hvad jeg siger? Vil I ha' en lykk'lig ende, så gå ej med malersvende! I må styre jeres længsler! Pas på dem og deres 'pensler' Tag' jer' dyd i bedste vare! - ellers snupper de ... den bare! |
| Hendes navn var Hanne Godske Hun var 18 år til påske. Hendes ansigt - sværg'r jeg Eder - var som tykmælk og rødbeder Kors hvor kunne Hanne valse! Folk de straks lange halse ::Lange halse:: hver gang Hanne gik at valse. |
Til en bænk de monne ile, hvor de søgte elskovshvile, så på stjerner og planeter og hmmmm 'andre rarieteter'! Med hinanden lå de tvende. Se, hvor galt den slags kan ende! Piger! Aldrig glem at tænke! Agt jer vel for vold - og bænke! |
Et par ord bør forklares: 'som tykmælk og rødbeder' lyder nedsættende i vore øren. I 1800-tallet var det nok bare en 'digterisk' måde at fortælle på, at hun var en kernesund, køn pige af borgerlig herkomst. At sangen er fra før 1867, ses deraf, at Kjøbenhavns volde... |
| Hun var kærest' med en maler - mellem os: En slem udhaler - og han maled' plankeværker. Dér han gjorde underværker. Men af kjærlighedens føl'se Hanne fik en svær forkøl'se :: svær forkøl'se:: (som) kom af kærlighedens føl'se |
Da hun ville op sig rejse i hans arm hun monne dejse. Svært hun sprælled' - uden nytte- Lroppen ku' hun inte flytte! Thi i kulden var chemisen frosset ganske fast i isen :: fast i isen:: Men her slutter ikke visen. |
... endnu ikke er blevet sløjfet.
"Kjæden" var på den tid et popu-lært dansested i Købmagergade. "Bandolerer", tyndsålede inde- og dansesko, nærmest a' la ballettens. De holdtes oppe med lange snore. Bror Janus, 2003 |