Eskimovisen

(Ukendt komponist, ukendt forfatter, ukendt sprog
- dog véd vi, at teksten er i grønlandsk mundart!)
(Kan i nødsfald  synges på: En Sømand har sin enegang)

 Der var en gang en eskimo - hans navn man husker let:
Hr. Eskild Eski-Mortensen han kaldtes, ret og slet.
Og han var eskimotormand med langt og tjavset hår.
Han elskede en eskimø på 41 år.

 Men frøken EskiMonika hun bo’de med sin mor
på klippen Eskimogelskær,  hvorhen han ofte fór.
Så sank en eskimodvindsnat hans eskimotorbåd,
og Eskild Eski-Mortensen han drukned’ - og blev våd.

Men frøken EskiMonika, som just på bredden stod,
hun greb et eskimordredskab  og segned’ i sit blod.
Oh, eskimånen lyste mat, da de i døden drev.
Fru eskimor besvimede - og eskimopsen pev.

                                            Narssasuaq Pullimut