Da vi 1984-89 boede i Madum ved Vedersø i Vestjylland og havde sat gang i lysværkstedet
 "Kertehuset", udgav jeg en lille bog "Blomsten af Danmark". I bogen fandtes 
bl.a. små digte om lysedypning, lysetanker og lysekunst. Her er ét af dem

Tak, Danmarks blomsterverden!

Fem kilometer borte sad Kaj Munk
og skrev sit lille digt om anemonen.
Hør! Netop nu fortolker Mogens Wieth
hans flora danica på grammofonen!

Ha! Bladet vender sig i Danmarks bog
som bladene i skoven - skriver Grundtvig.
Hvad var en digter uden blomstersprog?
En torskemund - hvis jeg skal være mundtlig.

To hvide liljer - eller roser blå,
en klokkeblomst - et brev med små violer
er blomster-digter-ord, vi kan forstå.
På dem er ingen titel-monopoler.

Fra Saxo’s Krønike om Danmarks rod,
til Shubiduas kløvermark i flor kan
sprogblomster gi’ vor tale kraft og blod
såvel for adelsfrøken som kontormand.

Hvem kan udtrykke elskov i et kvad,
om rosen blussed’ ej i Danas have?
For hende, der vil vise ham sit had,
er ‘Hængepilen’ jo Vorherres gave.

Den danske blomsterverdens er så rig,
at vi i over tusind år har brugt den
som sprogforstærker, helt fra Søndervig
til Christiansø - fra Møn til Jammerbugten

Tak, Flora Danica, for den idé,
at nu din skønhed smykker mutters kærter!
Så folk kan - selv ved nattetide - se
din finhed. Selv, når solen ikke er der.

Hun dekorerer. Åh, jeg hylder dig!
Rødm ikke! Du fortjener hele rosen.
Foruden humlen, som du skaffer mig,
får jeg nu også guldregn ned i posen!

                                                            Bror Janus, 1985 -                         

Endnu et af de 'Lyse digte' HER