Køkkenskriveri
Mændene i Ebdrup på Djursland har bevist deres køkkenfærdighed
 ved en 'konefest', hvor mændene forestod både middag og det hele

                                                (Tekst: Bror Janus    Tegning: Blix)
                                                 (Melodi "I skoven sku' være gilde")

På Djursland sku' vær' gilde i æ forsamlingshal.
De Ebdrupmandfolk ville ta' på sig huslig kval.
"Hør her, I gode koner! Der lyder nye toner.
Hyg I jer kun i muntert lag - Vi laver mad i dag,
så skal I se, vi også véd af køkkenfærdighed.

Nu konerne blev bænket om festens flotte bord,
og 'sjusserne' blev skænket korrekt af vognmand Thor.
Tre gårdmænd og æ strisser som søde servitrisser
bar fade ind, mens posten og Hans Pæjsen stemte i
på violin og håndklaver en lystig melodi.

I køkkenet stod smeden og stegte torskerogn,
mens fedtebrødet smurtes ad fogden i æ sogn.
Og sognerådsformanden jog stegespyd i anden.
Jens Slagter og Pæ Skræder spejled' æg i ribsgelé,
mens præsten og Svend Graver blanded' hestedrikassé.

Da silden var fortæret og alle retter nydt                               Den sad de så og tyggede på en bette stund.
(stationsforstnderen fik ros for sin "i pande pyt",                    Da lød det helt spagfærdigt fra skolelæ'rens mund:
slog skolelærerens kone - en ordentlig matrone -                  -"Det kan vi godt, Marie, så vil jeg bare sige
med skeen på sin kaffekop og hævede sin krop:                   (her sænkede han stemmen helt i hviskehøjde ned)
"Bliv ved med den byt-om-idé, og se, hvad der vil ske!"       at så skal hjørneskabet ind og stå det gamle sted!"

Kro, Bro Brille   (Lollands Tidende, 30.aug. 1960)

                                    I 39 år har en hel kasse af det berømte "Hesteøl" fra Horsens stået muret inde i en bropille ved Løsning.
                              Kassen var sat til afkøling under bygningen i 1921, men blev ved glemsomhed tildækket med cement.
Tekst: Bror Janus     Tegning: Blix    (Melodi: Under den hvide bro)

Hvor åen vander Jyllands jord ved Løsnings grønne bred
var skjult i 39 år en bitter hem'lighed.
En jyde af den tavse slags var med dengang broen blev gjort,
men først forleden åbned han sin pinte samvittigheds port:
-Under den hvide bro står en kass' øl i ro,
dér har den stået fra broen blev bygget.
Det kaldtes "Hesteøl", da det blev brygget.
Jeg må desværre tro, øllet i Løsning bro
grundet mit eget utrolige smøl er 'hængemuleøl'.

I Nittenénogtyve var jeg trillebørschauffør
og sled med mørtel og cement til broens pillerør.
Men det var hedt. A gjik og svedt'
og tørsted' så rædsomt en daw.
Da kom min ven, Per Sørensen og sa' :
"A will gi' dej en gav'!"
   Under den hvide bro står en kass' øl til to
   Den har A tænkt, vi ku' ta'  te'  wor klemmer.
   Vi krøb derned. A trour aldrig A glemmer
   Sørensens ansigtstræk, da A sa' :"Den er væk!"
   "Nej!", sa' han. "Den har do ganske bestemt tildækket med cement!"

                                                             Om 1000 år er alting glemt, da fjernes broen først.
                                                             Så finder man, hvad her er gemt til minde om vort tørst
                                                             En oldtidsforsker møder op med lup og med ske og med stok
                                                             og si'r med glæde i sin røst: "Se dette er tydeligt nok!
                                                                             Under den hvide bro har vi bevis, min tro,
                                                                             for at en borgerkrig rased'  tilbage
                                                                             i nittenhundrernes hensvundne dage.
                                                                             Plyndring og røveri hersked' hver dag, og vi
                                                                             véd det, for men'skerne prøved' her at
                                                                             skjule sin dyr'ste skat!"   

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bagsiden af Lollands Tidende 1. sept. 1960: 
Der går altid både

FDM's blad 'Motor' har bedt trafikminister Kaj Lindberg (S) give klar
 besked om, hvordan DSB  vil klare fremtidens bilpres på Storebælt  - "især hvis en af færgerne bryder (eller støder) sammen.

Tekst: Bror Janus    Tegning: Blix         
                                     (Melodi: Fru kammerherreinde)

Hallo, hallo, Kaj, er du ved røret? Er du mon sådan rigtig vel?
Ta' nu og svar, så hele landet hør'et: Hvod'n står det til ved Storebælt?

    -Her går det godt, I kære FDM'er. Vi synes selv, vi har det sjov
    En lille ting, I måske nok vil finde lidt trist er hændet i Halskov.     
    3000 biler holdt fra 10 til 8, fordi der ikk' helt var orden på det.  
 .  Men bortset fra det, I kære FDM'er, så går det godt! Så går det godt!

Hallo, Hallo Kaj! Hvad skal det sige? Det er for galt. Det sker for tit.
Byg nu en bro. De færger er alligevel noget umoderne skidt.
     -De går da fint, I kære FDM'er! De gi'r jo altid overskud.
      Det dér i går, det tror jeg, folket glemmer. Det kan enhver da regne ud.
      kun skyldtes, at der kom så pokkers mange. Derfor blev køerne så pokkers lange.
     Bortset fra det, I kære FDM'er - så går det godt! Så går det godt!

Hallo, hallo, Kaj! Var der for mange! Hvad tror du så om et par år?
Da bli der endnu fler'. Så er vi bange, du håret ned ad nakken får!
     -Det går da godt, I kære FDM'er! Vi bygger færger nu 'en masse'
     Der blir så mange, at de faktisk hæmmer de andre skibes sejleplads.
     -Hvad vi vil gøre, hvis de ramler sammen?
     Så er jo netop alting frud og gammen.
     Så lægger vi dem bov mod bov i ro. Så har I fået jeres bro!         

 ------------------------------------------------------------------------
I næste vise ( 2.september 1960) vil mange genkende P. Sørensen-Fugholm-stilen. Indledningen ligner hans
"Og det var sig hr. Adolf, han spændte sværd ved lænd" - en af Fugholms såkaldte 'Midaldrende san

                                            Oh høje Valghal
Statsministeren lægger ikke skjul på sin lyst til november-valg, men 
Retsforbundets blad 'Vejen Frem' henstiller til ham at vente til efter nytår

                                Tekst Bror Janus   Tegning Blix

 

Kong Viggo og hans svende de spændte sværd ved lænd!
Thi ville de i leding mod alle Eriks mænd.
De hamred' sig for brystet - det klang lidt hult af blik -
så started' de fornøjet 'Socialen's mukkebik

Det var sig Bertel Mundskænk og Jørgen Skolepog,
de sang så borgen revned', og timeglasset slog.
Den kække Jens med fanen slog op sit ny visir
og skreg til Kaj ved rattet: "Frisk mod - i 4. gear!"

Men dér de kom til porten blev Viggo Gram i hu:                Vær mig og mine nådig! Pak vælgertrommen ned!             
"Hvis har den usle usling ej sænker broen nu?"                     Lad folket i november ej give mig besked!
Det svared' Viggo Portvagt. Helt ynkeligt han skjalv;           Tre døgn før Kyndelmisse, har jeg en chance, ven,
"Oh, ædle herre Viggo! Vær god og bi en halv!"                  når folk er rundt på gulvet af selvangiveren!"

2004-NOTAT: Arven fra den meget politiske 'Per Nilen' (Ejnar Jacobsen), der stadig sad mig i blodet som bagsidens nye versemager, så jeg følte mig - trods manglende politisk interesse - kaldet til at følge ham op. Derfor er der en del politiske overtoner i mange af viserne fra Lollands Tidende.
I dag så mange år efter kræver navnene en forklaring:  Danmarks Retsforbund, der havde været anset for arge modstandere af Socialdemokratiet og De Radikale, indtrådte 21. februar 1960 efter H. C. Hansens død i Viggo Kampmanns første regering - den såkaldte "Trekantregering" - hvor Retsforbundets leder professor Viggo Starcke blev 'minister uden portefølje' og hans partikollega Oluf Pedersen 'fiskeriminister' - to helt ligegyldige ministerposter. Det blev af alle retsstatsfolk oplevet som en forhånelse fra Socialdemokratiets nye leder, og Retsforbundets medlemmer, der ikek forstod Starcke/Oluf Pedersens intentioner,  forsvandt under megen larmen og lamenteren.
Partiet havde skrevet sin egen dødsdom. Kampmann udskrev nyvalg til afholdelse i november 1960, ved hvilken lejlighed Retsforbundet da også røg ud af Folketinget.
Denne vise er skrevet FØR valget blev udskrevet, men på et tidspunkt, hvor alle vidste, det ville komme - og alle kunne forudse Retsforbundets kommende valgkatastrofe.
'Kong Viggo' er Socialdemokratets leder Viggo Kampmann,
'alle Eriks mænd' er Erik Eriksens Venstrefolk,
'Bertel Mundskænk og Jørgen Skolepog' er De Radikales magtfulde førstemænd Bertel Dahlgaard og Jørgen Jørgensen,
'Kaj ved rattet' er arbejdsminister, tidl. trafikminister Kaj Lindberg (S)
'Jens med fanen' er udenrigsminister Jens Otto Krag (S),
'Viggo Portvagt'  er Retsforbundets leder Viggo Starcke, som her hånligt er nedgjort til portvagt, og som trygler 'kong Viggo' om ikke at udskrive et novembervalg. Selv Starcke kunne ikke undgå at have indset, at det ville betyde afslutningen for ham og hans Retsstatspartiet.

--------------------------------------------------------------------------------------
Næste vise følger valgslaget op- om end jeg synes, jeg her  mere har fundet min egen stil    (8. sept. 1960):
           Starckes stærke tilbageblik
Midt i sine valgbekymringer har minister uden portefølje Viggo Starcke fundet trøst i, at Reventlow, Moses og Cæsar efter hans mening alle var Retsstatsfolk.

Lille Viggo sad i hallen og massered' hjerneskallen,
ondt det gjorde i hans ho'de, han var grumme slet til mode.
Viggo véd, at snart ham venter vælgerklø med renmts renter.
derfor søger nu hans tanke selv den mindste redningsplanke!

Pludselig et lys han skimter (ganske vist ret svagt det glimter),
(selv den allermindste lue kan i denne stund han bruge)
I sit leksikon han læser alt om Reventlow og Cæsar,
og om Moses. Han sig fryder: De har alle retsstatsdyder!

Reventlow var frihedsmanden. Klassefjende var den anden.
Moses stilled' fiolkekravet: Toldfrit over Rødehavet!
Nu har Starcke fundet tråden. De er mange fler' i båden:
Zeus, Columbus, Kain og Abel - Karl den Tolvte med sin sabel

                                     Vilhelm Tell og Palnatoke, Svantevit samt Thor og Loke,
                                     Svend og Knud og Valdemar (Danmarks første trekant-par!)
                                     Alle var de Starckes fæller - skønt han nu det først fortæller.
                                     Trist for ham: Partiets glorie faktisk nu kun er historie!

----------------------------------------------------------------------------------
Men Bror Janus havde det nu bedst udenfor politik (5. september 1960:

          Gustav Winckler vil snart indsynge en sang, han selv og digteren Thøger Olseen (forfatteren til 'Den gamle Gartner')
har begået i fællesskab: 'Den unge Gartner'

Når jeg hører Gustav Winckler dukker søde minder frem
om den kendte, gamle gartner søndag middag i mit hjem.
Jeg kan aldrig, aldrig glemme denne dybe honningstemme,
som vi hørte dag og nat - folkets åndelige skat:
    Plante læssevis af blomster i det mindste staudebed,
    lukke lys og glæde in - og gøre frugtdesserten lind!

Tiden går, og vore glæder bliver stadig mere få,
lytterønskerne bli'r kuet, 'Gartneren' ej høres må.
Han blev afløst af en måge, af 'Klaus Jørg'n' og 'Give me love',
'Lys på bordet', men hvornår får vi noget, vi forstår?
    Vi har ingen smil og blomster!
    Hvad er livet længer' værd?
    Søndag middag er så trist.  Hvad
    hjælper 'Optimist-mist-mist'?
                                                            Stille! Stille! For hvad er det dog, der i avisen står:
                                                            Gustav Winckler vil minsandten atter lindre vore kår.
                                                            Med hr. Olesen som partner har han skrev'n 'Den unge Gartner".
                                                            Netop denne alder spår om en masse leveår.
                                                                Danmark kan sig atter glæde.
                                                                Gustavs sang forstummer ej.
                                                                Folket venter nu i løn
                                                                på 'Den unge gartners søn'.
 

Gå til flere Bror Janus-viser fra Lollands Tidende 1960-61
og fra "Vers og Viser fra Aviser"