Alle vi versemagere i 1960'erne havde ét stort, fælles idol for vor bagsideformåen: "Ærbødigst" på Berlingske Tidendes bagside. Alle kendte hans rigtige navn, revyernes førende tekstforfatter, Viggo Barfoed. Vi vedkendte os alle vor dybe gæld til hans eventyrlige talent. I mere end 30 år skrev han hver dag sine rim. Vi andre kunne aldrig blive andet end dem i 2. række.
         På intet tidspunkt var han bedre end i dagene lige omkring Befrielsen 5. maj 1945. Herunder endnu en af hans perler fra Befrielsesdagene, illustreret af den mindst lige så geniale tegner Herluf Jensenius

Dagens
 Ærbødigst

9. maj 1945:
Det meddeles fra Odder, at den tyske
bykommandant nægtede at kapitulere

 

1:
I Odder sad en kommandant,
det var major von Schreckenbrand
han overgav sig ikke.
At kæmpe var hans liv og lyst.
Der var begejstring i hans bryst
og ildhu i hans blikke.

2: Om hele Tyskland er kaput, så skal det ikke være slut dér, hvor majoren kæmper. Han kryber ikke fejt i skjul, for han kan holde sig til jul, subsidiært november.	4:Mens Tyskland svajed' hid og did til forsvar af den sidste bid, af Riget var han kaldet: "Så længe jeg, von Schreckenbrand, har Odder fest in meiner Hand er Tyskland ikke faldet!"
3: 'Das Reich' kun ånded' med besvær. Men selv om situationen dér blev stadig mer' forværret, så vidste han den ene ting: "Grossdeutschland er nu Hads og Ning og Vor og Hatting Herred"	5:Han brøled': "Jeg er tro og brav, og hvis jeg Odder overgav, var jeg en lumpen stodder. Lieb' Vaterland, magst ruhig sein fest steht und treu die Wacht am Rhein såvel som an der Odder

                                                                                      Ærbødigst  (9. maj 1945)

Gå til forrige Ærbødigst-vers fra Befrielsesdagene